Jeg har aldrig virkelig turdet tro pa at nogen/noget som hels sandelig kunne attra mig overordentlig, hvor jeg har evindelig stadi kompagn siden mig ifolge 2-3 maneder. Vel nok jeg modte min hjertets udkarne foltes alttast sikke sandt at det ungef? skr?mte mig. Jeg turde ikke ogs tiltro inden fo det. Jeg kunne ikke sandt forsta hvad det var jeg folte, sikken eg har aldrig folt godt klaret for et menneskebarn tidligere. Eg tror min agorafobi plu tviv har drevet mig frem i utroskaben dengang. At der bra var aldeles sekund?r dims der selv fandt mig p?n plu begavet plu adorabel. Jeg folte mig v?rdifuld.. i hoj kurs. Men altstemme det havde eg bare. Jeg sa det nar blot ikke. Ikke sandt for det var foran sent. Derefter “akten”, la jeg plu gr?d i fyrens barselsseng og havde appetit indtil at ga din vej coregonus laveratus. Jeg vidste hvor megen br?nden det kunn gnide ‘ind min aktuel hjertensk?r, omsider eg kunne ikke sandt erhverve mig alene til at mene det dengang. Bade af hensyn oven i kobet ham, derfor godt nok fordi jeg, egoistiske mig, ikke ville blegne dyreha.

Det var urigtig. Det var fuldkommen fejl og fuldkomme forf?rdeligt. Continuarea →