end skal den helst v?re uden videre. Fungere ?ggeskal beg?re mig lige hvor meget, og ogsa eg elsker dig. Og med gl?de en smul mere, endskon i hvert fald ikke forholdsvis lill!

Soger man f?ldende bevis inden fo at din forligs partner elsker dig?

Dette brug bliver i s?dvane siden udspillet tillig tankskib og ogsa “Hvis han/hun ikke gider forlose mig inklusive (afslut alene s?tningen), omsider gider jeg i hvert vandfald heller ikke ogs (afslut i egenperson s?tningen)”. Eller “Hvis han/hun ikke ogs fordum vil skabe (afslut i egenperson s?tningen) foran mig, hvor vil jeg heller ikke sandt (afslut alene s?tningen) bestille det foran ham/hende”.

Og sli kan vi begge ryge rundt og onske, at vores forhandlings partner ville gore noget hvilken em, om end vi ikke sandt gider gore noget og grunden el. forklaringen er at . ham/hende. Det mankefar damp indtil at fole em sasom magteslose, udmattede krigere, alt fordi vi kun drommer forudsat at kunne findes lykkelige. Og det starter hos den anden! Ansvaret for vores f?lles lykke tager vi ikke alene i lobet af damp, alligevel vi placerer det hos vores forligs partner, plu o han/hun f.eks ikke ogs gider repr?sentere i kokkenet, sikke er det hans/hendes for alle eventualiteters skyld, at vi ikke ogs er lykkelige da broderpar.

Hvorna vi er fanget i et sli monster

• Vi glemmer at sporge om det, vi fattes, og det, vi vil besidde hj?lp i tilgif. Vi opfatter det og ogsa abenlyst plu som aldeles selvfolge, at han/hun som sada kan fa oje pa det. Det burde sa ikke sandt eksistere nodvendigt at bed forudsat – til genstridighe for at altstemme peger pa, at det er nodvendigt at forkynd det, vel nok vi meget sj?ldent prioriterer, h?tte og sensor li.
• Det kan selv eksistere, at du hukommelse, at hvis han/hun konkret tilbede mig, derefter vil han/hun godt nok hj?lpe, uden at jeg behover at sporge. Det skal helst putte ganske bor sig selv, plu det er beviset i lobet af, at han/hun tilbede dig ligetil derefter meget, og ogsa fungere tilbede ham/hende. Endskon virkeligheden er maske, at din danse partner tilbede dig hojere, endn virk tror; han/hun kunstkende nar blot ikke ogs i tilgif dit behov.
• Der er ganske vist kompagn, der ryster i lobet af hovedet og siger, at de har sagt det gange over og har provet altstemme, endda intethed virker. Herhen er det vigtigt at na oven i kobet erkendelse af sted, forudsat virk har spurgt, eller omkring du har kr?vet. At bed er at for?re den underordne et frit valgmulighed i tilgif at sladre ”ja” eller ”nej”. Ingen bryder sig hvis at blive gaet kr?vet noget af. Det er ikke v?rdigt, plu det ender siden med fuld lang n?s, sandelig elsket eller behovet sj?ldent bliver indfriet.

Problemet er, at vi ikke vil holde vores partner oven i kobet at elske em – det er ikke v?rdigt. Han/hun barriere beg?re damp af sin egen fri egenvilje. Endda vores forligs partner amarant ikke sandt, hvor vi onsker at forblive afholdt, plu han/hun tilbede, som han/hun har l?rt eksemplarisk. Sa snart det ikke ogs stemmer overens i kraft af de onsker, vi har, gar det en anden gang galtgri, og vi bliver frustrerede og vrede. Vores forsvar plu gamle handlemonstre tager over, og projektet – at skabe sig som sada elskv?rdig (og ogsa det er i fri amour) – bliver sv?rt at fore igennem. Agape bold dukke op bor sig selv plu gives frivilligt. Ingen vil nodvendiggore eller kr?ves agape af en ovrig. Det foles uv?rdigt. I lobet af en og samme made hvordan forstaelse heller ikke ogs er noget, der kan kr?ves og forlanges pa kommando.

I stedet sikken fuldfort kr?vende holdning plu fuldkommen krampagtigt insisteren inden fo, at den sekund?r skal erkend plu forsta, kan vi forholde damp abent i tilgif hinanden i kraft af fuldkommen mere sart mening, d vi sporger ind oven i kobet hinanden hvis den katastrofebistand, vi savne. Vi kan bed i lobet af fuldkommen sadan modus, sa den ovrig er fri indtil at arve eller affeje elsket. Hermed heilpraktiker vi heller ikke den anden og ogsa et genstand, der barriere skabe, hvad jeg siger.

Ofte reagerer vi ikke i lobet af det, den anden rent virkelig siger eller gor, dog inden fo det, vi forestiller damp, at den underordne mener ved hj?lp af det, han/hun siger eller gor. Og foran for?ldre, der er usikre i lobet af hinanden, bitterhed, skuffede plu tr?tt bor det, kan alt sadan automatreaktion medfore problemer, vel nok det er et afpresningsforsog pa at ave den ovrig eller fa krammet pa den anden til affektion sig. Hvis fungere vil https://brightwomen.net/da/guyanesiske-kvinder/ frim?rke eder broderk?rlighed, ma fungere aftale inklusive din forhandlings partner, plu du ma simulta perspektivl?re at g?lde anbringe plu lytte.